Miele har løftet sløret for deres første poseløse støvsuger – Miele Blizzard (åbner nyt vindue). De tager dermed konkurrencen op med rivaler som Dyson, Bosch og Hoover, som alle er veletableret på det poseløse støvsugermarked.

Hidtil har Miele været kendt for at fastholde deres holdning, om ikke at producere støvsugere som er poseløse, også selvom langt de fleste af deres konkurrenter gør det. Selv siger Miele, at grunden til at de har ventet så længe er, at de ville være sikre på at deres poseløse støvsuger, var bedre end dem som konkurrenterne laver.

Designet af den nye støvsuger skulle efter sigende være mere hygiejnisk end konkurrenternes, takket værre deres dens todelte seperationssystem. Dette separere helt fint støv fra større støvklumper, og dermed forhindrer det små støvpartikler i at sprøjte ud, når du skal tømme støvbeholderen igen.

Miele Blizzard serien

Miele’s nye poseløse støvsugere kommer ikke til at være billige. Den billigste entry-model – blizzard CX1 PowerLine SKCE2 – kommer til at koste 3000 kroner, mens dyre-versionen – Blizzard CX1 Cat & Dog PowerLine SKCE2 – kommer til at koste 3500 kroner. For den ekstra pris får man et turbomundstykke, som er specielt god til at suge dyrehår.

Den absolut bedste i serien – Blizzard CX1 Comfort PowerLine SKME2 koster 4000 kroner, og har en endnu et mundstykke til det hårde gulv + knapper så man kan styre støvsugeren fra selve håndtaget. Prismæssigt så kommer støvsugerne til at ligge på det samme niveau som Dyson.

Hvorfor har Miele droppet posen?

Poseløse støvsugere er blevet ekstremt populære, med den ene fordel, at de ikke kræver en løbende omkostning på støvsugerposer. En ulempe som de poseløse støvsugere dog stadig har, er at de kan være uhygiejniske når beholderen skal tømmes. Hår, støv og andre sjove ting kan klumpe sig sammen, så man ikke bare kan ryse det ud af beholderen, uden at skabe en støvsky.

Miele siger at Blizzard adskiller fint støv fra større støvklumper, så når du tømmer støvbeholderen i skraldespanden, så er det mere støvfrit. Det er dog ikke kun Miele som har denne funktion – dette ses også i nogle modeller fra Dyson, eksempelvis ved deres V8 model.

Her på redaktionen er vi ikke i tvivl om, at Miele Blizzard er en støvsuger af god kvalitet, som Miele altid har været kendte for. Vi spår at der ikke går længe, før vi ser Miele Blizzard i toppen af de poseløse støvsugere (åbner nyt vindue) på markedet, hos eksempelvis testsiden Støvsugertest.dk.

There are currently no comments.